Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Gaal bekræfter interesse i Ronaldo

Af Jeppe Augustsen
21.11.2015 Kl. 23:53
Louis van Gaal indrømmer, at det bliver svært at få Cristiano Ronaldo til Manchester United, men han vil forsøge.

Om under to måneder er det igen muligt for de engelske klubber at købe nye spillere, og derfor bliver utallige spillere i disse dage rygtet til Manchester United – én af dem er Cristiano Ronaldo.

Louis van Gaal har tidligere udtalt, at han er på udkig efter mere kreativitet og fart på kanterne, og siden da er Cristiano Ronaldo blevet rygtet kraftigt til Old Trafford.

Nu bekræfter den hollandske manager, at Real Madrid-stjernen er én af de spillere, som man har øje på.

– Han kan spille på kanterne og er hurtig – og så scorer han mål. Jeg tror ikke der er en træner i verden, som ikke kan lide ham, siger Louis van Gaal ifølge Manchester Evening News og tilføjer:

– Selvfølgelig ser vi på markedet. Vi kigger på mange spillere – ikke kun Ronaldo, men en spiller som ham er meget svær at få fat på. Lad os vente og håbe, slutter han.

Udover Manchester United bliver portugiseren sat i forbindelse med PSG.

Annonce