Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vardy stadig i drømmeland: Niver mig selv i armen hver dag

Af Jeppe Augustsen
09.02.2016 Kl. 10:33
Jamie Vardy indrømmer, at han stadig må nive sig selv i armen efter denne vidunderlige sæson.

Det er gået meget stærkt for Jamie Vardy i de seneste sæsoner, hvor han er gået fra non-league til toppen af Premier League.

Derudover er han med sine 18 ligamål også topscorer i Premier League, og for at toppe det hele satte han forleden sin underskrift på en ny kontrakt med Leicester, hvor han tjener i omegnen af £80,000 om ugen.

Han indrømmer nu, at det fortsat føles som en drøm, og derfor niver sig selv i armen.

– Jeg niver mig selv i armen hver dag, men det hele er kommet efter hårdt arbejde. Det har ikke været sjovt at skulle spille og samtidig have et fuldtidsarbejde, siger Vardy til Daily Mail.

– Jeg ville ikke kunne have forudset alt det der er sket, men jeg vil give mig selv kredit for det hårde stykke arbejde, som jeg har lagt i det. Jeg vil ønske, at jeg kan spille fodbold hver dag. Man hører ofte spillere sige, at det blot er et job for dem, men sådan er det ikke for mig. Jeg har arbejdet hårdt for at nå hertil. Det vil jeg fortsætte med at gøre, mens jeg nyder det. 

Annonce