Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vendte 0-1 til sejr: Manchester City er semifinaleklar

Af Jeppe Augustsen
14.04.2021 Kl. 20:51
Manchester City er klar til semifinalerne i Champions League efter en sejr over Dortmund.

Manchester City stod med et godt udgangspunkt forud for aftenens opgør efter en 2-1-sejr på Etihad Stadium.

Men efter et kvarters spil stod Dortmund til at gå videre, da Jude Bellingham bragte Dortmund i front, som også blev resultatet ved halvleg. 

Ti minutter inde i anden halvleg fik Manchester City en gylden mulighed for at score, da de fik tildelt et straffespark, og det eksekverede Riyad Mahrez sikkert til 1-1.

Dermed skulle Dortmund frem på banen, og det gav Guardiolas tropper mere plads, hvilket de også udnyttede. 

Med et kvarter igen blev dødsstødet sat ind af Phil Foden, der gjorde det til 2-1, som også blev kampens resultat.

Dermed sikrede Manchester City en plads i semifinalen, hvor de møder PSG.

Annonce