Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Verdens dyreste fyring: Så meget koster det at sende Pochettino på porten

Af Morten Bruun Jørgensen
19.11.2019 Kl. 21:59
Tottenham kan komme i besiddelse af en kedelig rekord. Klubben kan således komme til at få verdensrekorden for den dyreste fyring.

171 millioner kroner.

Så mange penge måtte Manchester United give afkald på, da klubben sidste år i december fyrede José Mourinho og flere af portugiserens assistenter. Det var samtidig verdensrekord for den dyreste fyring.

Men den står nu for fald.

The Independent skriver således, at Tottenham kan blive tvunget til at betale mere end 175 millioner kroner for fyringerne af Mauricio Pochettino, Jesus Perez, Miguel D’Agostino og Antoni Jimenez.

Tilbage i maj 2018 underskrev Mauricio Pochettino under på en femårig kontrakt, og det koster Tottenham alene omtrent 110 millioner kroner at skille sig af med argentineren.

Med udgifterne til de tre assistenter kan Tottenham komme til at overgå Manchester United, og dermed kan London-klubben sætte en ganske kedelig verdensrekord.

De penge kunne Daniel Levy ganske sikkert have tænkt sig at bruge på noget andet, men nu skal Tottenhams bestyrelsesformand forsøge at finde en værdig afløser for Mauricio Pochettino.

Det bliver nok heller ikke helt billigt.

Annonce