Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wanyama vil lægge Spurs-saga bag sig

Af Ulrik Møller Pedersen
23.11.2015 Kl. 16:54
Southampton-midtbanespilleren Victor Wanyama siger, at han "ønsker at glemme", at han pressede på for et skifte til Spurs i løbet af sommeren.

Kenyaneren gav udtryk for sit ønske om at skifte til Nordlond, og så ud til at skulle blive genforenet med sin tidligere Saints-boss Mauricio Pochettino på White Hart Lane.

Southampton har de senere år måtte se mange profiler forlade klubben heriblandt Luke Shaw, Morgan Schneiderlin og Adam Lallana. Men The Saints stod fast på, at de ikke ville sælge Wanyama, og formåede at holde på midtbanespilleren.

– Jeg ved, at hvad der skete ikke var nemt, fortalte Wanyama til Saints matchday-program.

– Jeg vil bare lægge det til side, og koncentere mig om min fodbold og hjælpe holdet.

– Jeg fortryder det ikke, men jeg vil ikke opleve det igen. Jeg vil glemme det, og for at gøre det skal jeg hjælpe holdet og manageren, der også har hjulpet mig meget.

– Hvis jeg var en fan, ville jeg heller ikke være imponeret, hvis jeg så en vigtig spiller tiltrække sig interesse fra andre, men sådan er fodbold.

 

Annonce