Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Bromwich videre i FA Cup'en efter straffesparksafgørelse

Af Redaktionen
10.02.2016 Kl. 22:56
West Bromwich Albion spillede sig onsdag aften videre til næste runde i FA Cup'en efter en snæver sejr over Peterborough.

Peterborough fra League One var onsdag værter for West Bromwich i en FA Cup-omkamp om retten til at møde Reading ude i næste runde. Selvom hjemmeholdet på forhånd var voldsomt undertippede, så var det ikke fordi WBA undervurderede dem. Den 30. januar spillede de to hold 2-2 på The Hawthorns og derfor skulle det hele afgøres i en omkamp.

Kampen var uden mål indtil starten af anden halvleg. Her var det, lidt ufortjent, hjemmeholdet fra Peterborough der scorede til 1-0 ved Jon Taylor. Taylor sparkede, bolden blev rettet af og så lurede overraskelsen. 

Darren Fletcher ville det dog anderledes. Den rutinerede skotte var mand for en meget flot udligning 20 minutter før slutfløjtet, da han flugtede bolden i kassen.
 
Ved 1-1 efter de 90 minutter skulle kampen i forlænget spilletid. Selvom WBA havde mulighede for at afgøre kampen i de to gange 15 minutter, så skulle det hele til sidst afgøres i en gyser af en straffesparkskonkurrence. Her var The Baggies skarpest. Ben Foster reddede to gange og med fire scoringer fra WBA's spillere, blev det til avancement.
 
West Bromwich møder Reading i turneringens næste runde.
Annonce