Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham vil udvide: Får større stadion end London-rival

Af Redaktionen
27.10.2021 Kl. 19:39
Der er blevet godkendt en udvidelse af kapaciteten på West Hams hjemmebane.

London Stadium kan allerede huse 60.000 tilskuere til West Hams hjemmekampe, men mere vil, som ordsproget lyder, have mere.

Derfor har West Ham også ansøgt om at få lov til at udvide sit stadion, og det er nu blevet godkendt.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Helt konkret er der blevet givet lov til, at kapaciteten kan udvides med 2.500 siddepladser, og de vil blive frigivet, når diverse sikkerhedsforanstaltninger er blevet godkendt.

West Ham, der har oplevet en sportslig fremgang på det seneste, har oplevet stor efterspørgsel på billetter til klubbens hjemmekampe.

Senest var der udsolgt til Carabao Cup-kampen mod Manchester City her til aften, og kapacitetsforøgelsen vil altså være med til at give endnu flere fans mulighed for at se The Hammers spille.

I alt kan London Stadium rumme 67.000 tilskuere, men en fuld åbning lader dog fortsat vente på sig.

I mellemtiden kan West Ham dog glæde sig over, at klubben med udvidelsen til 62.500 tilskuere vil overgå kapaciteten på Emirates Stadium, hvor Arsenal holder til.

Og med tiden håber klubben også på at kunne blive det største Premier League-stadion i London, som lige nu er i Tottenhams håneret med plads til 62.850 tilskere.

Annonce