Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

*Wink Wink*: Solskjær hinter stort til ny De Gea-kontrakt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.07.2019 Kl. 11:21
Manchester United-træneren antyder i den grad, at der er hold i rygterne om en ny kontrakt til David de Gea.

Mandag aften kunne selveste Simon Stone fra BBC fortælle, at Manchester United nu var særdeles optimistiske over udsigten til at forlænge David de Geas kontrakt.

Den rapport kom i kølvandet på, at Daily Mirror og London Evening Standard allerede havde udmeldt, at en femårig kontraktforlængelse værd £375.000 ugentligt allerede skulle være på plads.

Intet er som bekendt officielt endnu fra klubbens side, men det seneste klip af Ole Gunnar Solskjær under De Røde Djævles pre-season tour indikerer i den grad, at der er noget om sagen.

Under sit seneste pressemøde, som fandt sted natten til tirsdag dansk tid, blev Solskjær netop adspurgt om forhandlingerne med den spanske målmand.

Herunder kan du læse hans svar:

– Han spiller i morgen, og forhåbentligt kan vi forlænge hans kontrakt.  Jeg har sagt det før, men det er op til at klubben og David at annoncere, hvis det sker.

Diplomatisk som altid afslører Solskjær altså ikke direkte, at underskriften skulle være sat, men uden at være eksperter i aflæsning af kropssprog, så ser vi samtidigt også nordmanden både blinke med øjet og smile smøret efter udtalelsen, hvilket du selv kan se på videoen herunder:

 

Annonce