Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Woodward er afgørende i De Geas transfersaga

Af Jeppe Augustsen
05.07.2015 Kl. 14:42
Ifølge Marca er Ed Woodward skyld i, at David De Gea endnu ikke er skiftet til Real Madrid.

I de seneste måneder har David De Gea været sat i forbindelse med et skifte til den spanske hovedstadsklub.

De to storklubber har dog forskellige vurderinger af Manchester United-keeperen, hvis kontrakt udløber næste sommer.

Men Real Madrids bud viser sig at være ligegyldig, da Ed Woodward under ingen omstændigheder vil sælge David De Gea, hvis Real Madrid ikke vil slippe Sergio Ramos. Det skriver Marca.

Ifølge den spanske avis er Ed Woodward af den overbevisning, at Manchester United skal være en dominerende klub på transfermarkedet, og det vil man vise i denne transfersaga.

Selvom David De Gea blot har et enkelt år tilbage af sin kontrakt, insisterer Manchester United-direktøren på, at man ikke sælger klubbens førsteholdskeeper, medmindre man får Sergio Ramos.

Annonce