Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Yaya Toure: Troede jeg skulle til United

Af Mads Bye Marboe
05.05.2016 Kl. 13:36
Yaya Toure afslører, at han til at starte med troede, det var Manchester United, som var interesseret i ham.

Yaya Toure forlod FC Barcelona til fordel for Manchester City i 2010, og den ivorianske midtbanespiller har i høj grad været talisman for City siden skiftet.

Nu 32-årige Toure kickstartede den måske mest succesfulde sæson nogensinde for Manchester City med sin scoring i FA Cup-semifinalen mod Manchester United, og profilen har siden scoret mange vigtige mål for klubben.

Skiftet til Manchester City var dog ikke helt oplagt for Toure, som troede, at der var tale om Manchester United, da han første gang hørte om interessen fra klubben.

– Da jeg var i Barcelona, og Manchester City henvendte sig til mig, troede jeg, det var Manchester United, som ville have mig. Min agent måtte fortælle mig, at det var holdet med blå trøjer, siger han til Manchester Evening News og tilføjer:

– På det tidspunkt var Manchester United langt foran Manchester City. Det var utroligt. Manchester United er en stor klub, og jeg har stor respekt for den.

– Det var en stor udfordring, men jeg skiftede hertil, fordi jeg vidste, vi ville få succes, vinde titler og konkurrere med de store klubber som Manchester United.

Toure har vundet to Premier League-titler, to Capital One Cup-titler og en FA Cup-titel med The Citizens.

Annonce