Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Yaya Toure: Vi skal blive ved med at angribe

Af Mads Bye Marboe
22.02.2017 Kl. 14:07
Manchester City vandt tirsdag 5-3 hjemme over AS Monaco den første 1/8-finale i Champions League, men Yaya Toure mener ikke, at City nu bør forsvare føringen hjem i Monaco.

I en særdeles underholdende og målrig kamp vandt Manchester City tirsdag aften med 5-3 hjemme over AS Monaco i Champions Leagues 1/8-finaler.

Den 15. marts spilles det omvendte opgør i Monaco, og selvom City går ind til opgøret med en tomålsføring i bagagen, mener Yaya Toure ikke, at man kan forsvare føringen hjem og dermed avancere til kvartfinalerne.

– Jeg tror, at vi er nødt til at score to mål og samtidig være påpasselige. Kampen er ikke slut, siger han til Sky Sports og tilføjer:

– Vi må ikke undervurdere dem, men derimod forsøge at score mål igen. Vi er et hold, der kan score mål, men vi er også et hold, der kan lukke mål ind.

Yaya Toure roser samtidig Monaco yderligere, mens han også glæder sig over, at City leverede en stor præstation, der var nødvendig for holdet.

– For at være ærlig var det nødvendigt at levere en præstation som denne. Kampen var helt utrolig. Det er derfor, jeg ønsker at blive i Europa. Vi så et rigtigt hold. Vi kæmpede og løb over det hele. Efter kampen ringede min kone til mig og sagde: "I så unge ud. Holdet spillede fantastisk." Monaco er så godt et hold. Folk undervurderer dem, men det var ikke let.

– De er unge, de har fart, de har troen på sig selv, og vi var nødt til at vise mere. Efter at være kommet bagud med to viste vi fantastisk moral.

Raheem Sterling, Sergio Agüero, John Stones og Leroy Sane lavede målene for Manchester City.

Annonce