Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers: Svært at erstatte Suarez nu

Af Jeppe Augustsen
22.08.2013 Kl. 22:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Brendan Rodgers fortæller til The Guardian, at det bliver ufatteligt svært at finde en erstatning for Luis Suarez, hvis man solgte ham nu. Han afslører også, at Willian ikke kommer til Anfield.

The Guardian har skrevet i morgendagens avis, at Liverpool forventer et bud fra Real Madrid på Luis Suarez. Rodgers fortæller, at man havde tid til at finde erstatning for ham, hvis man solgte ham tidligere, men det er der ikke nu.

I interviewet bliver han spurgt, om der er chance for, at et bud på Liverpool-angriberen bliver accepteret:

– Det bliver svært på dette tidspunkt. Vi prøver at hente en eller to nye spillere med kvalitet, inden transfervinduet lukker. Hvis vi mister Luis på dette tidspunkt, bliver det svært at erstatte ham. Der ville måske være tid til det for et par måneder siden, men med elleve dage tilbage, bliver det svært at erstatte ham, fortæller han.

Brendan Rodgers afslører også, at man ikke kunne blive enige omkring handlen med Willian, der nu er tabt for klubben:

– Vi identificerer vores mål og prøver så at få færdiggjort handlen finansielt. Sådan forløb det. Klubben (Liverpool, red.) prøvede så hårdt som muligt rent finansielt, men sådan skulle det ikke gå. Det er ejernes penge, og de har det sidste ord, fordi de kører klubben.

– Det var ikke af fodboldmæssige årsager, at handlen kollapsede, og jeg ville ikke komme ind på, hvorfor den kollapsede. Det holder vi i klubben. Sagen er den, at han ikke kommer, og vi må videre, slutter han.

 

Annonce