Datoen er sat: Klopp med klart transferønske til sommer
Efter en skuffende sæson for Liverpool er der én ting, som mange af klubbens fans ser frem til – nemlig transfervinduet.
Her meldes det, at Liverpool vil hente flere forstærkning, hvor det især er midtbanen, der er fokus på.
Ifølge James Pearce har Liverpool-manager, Jürgen Klopp, nogle klare transfermål til sommer, men der er en anden ting, som han også ønsker; at have alle de nye spillere ombord tidligt i transfervinduet.
– Der er helt sikkert forhandlinger i gang lige nu. Jürgen Klopp vil have, at Liverpools transferhandler er færdig ved starten af deres pre season, der går i gang den 8. juli, skriver James Pearce på The Athletic.
Ydermere slår James Pearce igen fast, at Liverpool er interesseret i Mason Mount og Alexis Mac Allister.
– Som berettet tidligere, så er han (Alexis Mac Allister, red.) meget højt oppe på Liverpools liste. Intet er sikkert nu, men Mount og Mac Allister er seriøst transfermål, lyder det fra James Pearce.
LÆS OGSÅ: Anfield-exit: Liverpool-midtbane er meget tæt på skifte