Gary Neville ikke i tvivl: United går efter denne Liverpool-stjerne
Manchester United-legenden Gary Neville er af den overbevisning, at klubben går målrettet efter Trent Alexander-Arnold i weekendens rivalopgør på Anfield.
Her skal Erik ten Hags mandskab forsøge at fortsætte den imponerende form, som i søndags blev bedre af en finalesejr over Newcastle i Carabao Cuppen.
Anderledes svært har Liverpool haft det, og De Røde Djævle vil især forsøge at udnytte Alexander-Arnolds svagheder, lyder meldingen fra Neville.
LÆS OGSÅ: Manchester United forhandler med stjerne
Den 24-årige back har leveret en række fejl i denne sæson, men i de seneste fire Premier League-kampe har han rettet op på skuden. Her har Liverpool også holdt rent bur.
Sky-eksperten mener, at Rashford vil udnytte svaghederne fra backen.
– De går efter Trent Alexander-Arnold. Rashford spiller i den side, og det samme gør Luke Shaw. United angriber godt i den side. Rashford er i utrolig form, og han vil elske det.
– United vil uden tvivl gå efter ham (Alexander-Arnold, red.), men de vil også gå målrettet efter hele bagkæden, for Liverpool har vist sårbarhed her i hele sæsonen. United føler, at de kan få noget med derfra.
Manchester United er inden weekendens opgør placeret som treer i tabellen, mens Liverpool indtager sjettepladsen.
Der er kampstart søndag 17.30, og opgøret kan ses på See og Viaplay.
LÆS OGSÅ: Bellingham er rasende på Dortmund