Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City er det bedste engelske fodboldhold nogensinde

Af Morten Bruun Jørgensen
12.06.2023 Kl. 06:23
Nu er det på plads, at kalde Manchester City for det bedste engelske fodboldhold nogensinde.

Lørdag aften sikrede Manchester City sig Champions League-titlen, og dermed blev en allerede fortrinlig sæson med triumfer i Premier League og FA Cuppen kronet på flotteste vis.

Kun Manchester United har tidligere præsteret at vinde de samme tre titler i samme sæson, men selvom 1999-udgaven af De Røde Djævle var et fantastisk hold, bliver de nu slået.

For Pep Guardiolas mandskab er helt vildt.

 

Der er ingen svagheder på dette hold, og mange års velstruktureret arbejde er nu kulmineret i denne sæson, og det blev blandt andet illustreret ved, at John Stones spillede store dele af kampen som den højre centrale midtbanespiller i en diamant.

Taktisk er det et mesterstykke, som Pep Guardiola har fået ud af et hold, der har brugt mange milliarder, men hvor er de dog blevet brugt klogt. Mon ikke Chelsea kigger misundeligt til?

Manchester City har i flere sæsoner haft defensive udfordringer, men det er nu blevet løst, og samtidig er der blevet tilføjet en ny dimension til offensiven i form af Erling Haaland.

Samtidig beviste Ederson også på den største scene lørdag aften, at han ikke kun er ekstremt dygtig med fødderne – han diskede op med flere store redninger, da det var påkrævet.

Det var en helstøbt indsats, og den samlede sæson fortæller, at dette Manchester City-mandskab er det bedste engelske klubhold, der har været til.

Så kan vi slette det hele, hvis Manchester City kendes skyldig i de 115 anklager, der er mod klubben lige nu. Indtil da er det bare at tage hatten af og hylde et storslået hold.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Journalist: Liverpool-spiller skal ingen steder

2. Real Madrid intensiverer jagten på United-emne

3. TRANSFER LIVE – Følg transfervinduet live her

4. "Han kan ikke løbe": Ekspert skoser Liverpools nye signing

5. Brøndby-profil til Premier League? Her er prisen

Annonce