Manchester United i fremskredne forhandlinger med hollænder
Manchester United er i fremskredne forhandlinger med Leverkusen om hollandske Jeremie Frimpong.
Det skriver Sport BILD, der i samme ombæring melder, at det er sandsynligt, at Manchester United strikker en aftale sammen med Leverkusen vedrørende Frimpong til sommer.
Ligeledes er Real Madrid interesseret i forsvarsspilleren, der dog foretrækker et skifte til Old Trafford frem for den spanske hovedstad.
LÆS OGSÅ: Én statistik viser, hvor Manchester United skal forbedre sig
Frimpong har i denne sæson spillet 30 ligakampe med otte mål og seks oplæg til følge.
Det gør ham til en af de mest effektive backs i europæisk topfodbold, og 22-årige Frimpong har naturligvis masser af udviklingspotentiale.
På højreback-positionen har Aaron Wan-Bissaka spillet sig ind i varmen hos Erik ten Hag, men det ventes alligevel, at han forlader United i det kommende transfervindue til sommer. Han har i øvrigt heller ikke bidraget til et mål for De Røde Djævle i indeværende sæson, så det er selvklart en forbedring, klubben kan forbedre sig på.
Manchester United har i denne sæson sikret sig det første trofæ i seks år, ligesom man også er på vej til at kvalificere sig til Champions League, og derfor er det væsentligt allerede nu at kigge på forstærkninger.
Klubben er at finde på fjerdepladsen i Premier League med fire point ned til Liverpool.
LÆS OGSÅ: Ankommer til PL: Dansk landsholdsstjerne er 'drømmesigningen'
LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil afvise bud fra Arsenal