Forstærkninger på vej: Newcastle lurer på Bundesliga-duo
For første gang siden 2003 ser det ud til, at Newcastle igen er at finde i Champions League i den kommende sæson.
Derfor er der brug for mere bredde på holdet, fordi fridagene i stigende grad vil blive indskrænket fremover.
Eddie Howes startopstilling har dog også brug for en kærlig hånd, og nu kan Sky i Tyskland fortælle, at to Leipzig-spillere er på radaren i det nordøstlige England.
LÆS OGSÅ: La Liga-profil 'meget tæt' på at acceptere Arsenal-kontrakt
Således finder Newcastle både Dominik Szoboszlai og Amadou Haidara interessante, og klubben har gentagne gange sendt talentspejdere af sted mod Tyskland for at lure på spillerne, senest i forbindelse med 0-2-nederlaget til Bayer Leverkusen 23. april.
22-årige Szoboszlai har bidraget til i alt 20 mål for Leipzig i indeværende sæson, hvor han primært opererer som offensiv midtbanespiller.
Desuden indgår der en frikøbsklausul på 521 millioner kroner i ungarerens kontrakt, og det kan efterlade Leipzig uden nogen chance for at beholde den unge og spændende offensivspiller.
Haidara har spillet 27 Bundesliga-kampe i denne sæson, hvor han dog ikke har været fast starter på Marco Roses mandskab.
LÆS OGSÅ: Schmeichel revser United-profil: "Det er vanvittigt"
LÆS OGSÅ: Manchester United i fremskredne forhandlinger med hollænder