Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Derfor droppede United at byde på Kane

Af Emil Plovgaard
07.09.2023 Kl. 06:23
Det var ikke Tottenhams pris, der gjorde, at Manchester United sprang fra.

Tidligere på sommeren skiftede 30-årige Harry Kane tilværelsen i Tottenham ud med en i München.

Det på trods af, at han siden 2016 ad flere omgange har været sat i forbindelse med et skifte til Manchester United.

 

Mens Bayern München måtte slippe 895 millioner for Kane, kan man forestille sig, at Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, ikke ville have solgt til en Premier League-rival for mindre.

Men det var ikke fordi United ikke var indstillede på at betale Tottenhams pris, at De Røde Djævle trak sig fra en eventuel handel.

I stedet var det Kanes lønkrav, der satte en stopper for et skifte til Old Trafford, skriver Daily Mail.

I München har Kane angiveligt landet en ugeløn på små 3,5 millioner kroner om ugen, og det gør ham til den bedst betalte fodboldspiller i Tyskland.

I løbet af de seneste 12 måneder har United afskibet flere tungtlønnede spillere, såsom David de Gea og Cristiano Ronaldo, og klubben var ikke villig til at give den 30-årige landsholdsanfører en gage, som dén Bayern har givet.

Manchester United valgte som bekendt at indstille jagten på Kane, og i stedet gik klubben med danske Rasmus Højlund, der i den forgangne weekend fik sin debut for klubben.

Højlund tjener små 435.000 kroner om ugen – altså noget mindre end Kane.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce