Han er klar favorit til at blive ny Chelsea-anfører
Cesar Azpilicueta forventes at forlade Chelsea på en fri transfer denne sommer, og Atlético Madrid er formentlig den kommende destination for spanieren, og så efterlader han sig et tomrum som anfører for The Blues.
Derfor bliver en af Mauricio Pochettinos første opgaver som manager for Chelsea også at udpege en ny anfører, og han har talt om vigtigheden ved ledere i truppen.
– Vi har brug for ledere, ikke nogen der bare følger med. På ethvert område skal vi presse alle til at give deres bedste for klubben, har argentineren sagt i sit første interview til klubbens hjemmeside.
Ifølge London Evening Standard er den brasilianske veteran Thiago Silva lige nu den klare favorit til at overtage tjansen, og han har også ved flere lejligheder taget armbindet på tidligere i Chelsea-karrieren.
Også Reece James, Raheem Sterling og Kepa Arrizabalaga bliver nævnt som andre kandidater i en ganske ung trup, som avisen beskriver som et sted, hvor mangler naturlige ledere.
Tidligere har N’Golo Kanté, Mason Mount og Mateo Kovacic båret anførerbindet, men to af dem har allerede forladt klubben, og Mount er meget tæt på at blive præsenteret i Manchester United.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Åh nej, United: Lukrativt tilbud fra Saudi Arabien kan ødelægge transfer
2. Ny melding: Liverpool dropper franskmand
3. Gerrard vil bringe Liverpool-profil til Saudi Arabien