Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal får ikke sin vilje: Sådan betaler de for rekordhandel

Af Morten Bruun Jørgensen
04.07.2023 Kl. 14:18
Arsenal har været nødt til at bøje sig for West Hams krav.

Declan Rice er endnu ikke blevet præsenteret som ny Arsenal-spiller, men det varer formentlig ikke lang tid, før det kommer til at ske. 

Lige nu er klubberne ved at aftale, hvordan struktureringen af det samlede transferbeløb på 914 millioner kroner skal betales. 

 

Ifølge The Guardian vil Arsenal betale transfersummen i tre rater fordelt over to år, og dermed ser West Ham ud til at have fået sin vilje, for i første omgang ville The Gunners dele betalingen ud over fem år. 

West Ham ville egentlig gerne have modtaget hele beløbet inden udgangen af 2024, men The Hammers er gået med til at strække sig et halvt år og i sidste ende har de næsten fået deres vilje, mens Arsenal har måtte bøje sig.

På den måde sikrer West Ham sig også et mere stabilt økonomisk grundlag i de kommende år, og det er godt for klubben, der i september sidste år blev tilføjet til den liste over klubber, som UEFA holder øje med. 

Lige nu er der stadig ikke planlagt et lægetjek for Declan Rice hos Arsenal, men det er forventningen, at Arsenal i løbet af denne uge kan præsentere den engelske landsholdsspiller som nyt rekordindkøb.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Åh nej, United: Lukrativt tilbud fra Saudi Arabien kan ødelægge transfer

2. Ny melding: Liverpool dropper franskmand

3. Gerrard vil bringe Liverpool-profil til Saudi Arabien

4. Stor transferduel: Arsenal jagter juvel

5. Mount har gennemført United-lægetjek

Annonce