Erling Haaland sætter uønsket rekord i Premier League
Erling Haaland har slået rekorder, som det har passet ham i indeværende Premier League-sæson.
Men det er ikke alt, der går nordmandens vej.
Lørdag slog Manchester City-stjernen nemlig en uønsket rekord, da han nu er den spiller, der har brændt flest store chancer i en enkelt Premier League-sæson.
LÆS OGSÅ: Newcastle tæt på at lande rekordaftale
Her fik han end ikke vej til netmaskerne, og det er en sjældenhed. 25 minutter inde i kampen mod Leeds fik han ellers en gylden chance for at fordoble føringen, men forsøget gik milevidt forbi mål.
Det var samtidig nummer 26 af store chancer, der blev brændt i denne Premier League-sæson.
Det viser en opgørelse fra Premier League.
Dermed overgår han Robin van Persie, der i 2011/12-sæsonen brændte 25 store chancer.
I sidste weekends kamp mod West Ham blev Erling Haaland den mest scorende i en Premier League-sæson med sit mål nummer 35, og dermed overgik han både Andy Cole og Alan Shearer, der begge havde formået at score 34 gange.
LÆS OGSÅ: Forhandlinger i nat: Liverpool rykker tættere på ny signing
LÆS OGSÅ: Medie: Dansker færdig i Premier League-klub