Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: van Dijk får karantæne og bøde

Af Jeppe Augustsen
08.09.2023 Kl. 15:09
Det engelske fodboldforbund har straffet Virgil van Dijk.

Virgil van Dijk måtte tidligt i bad i kampen mod Newcastle, hvor han blev udvist i det 29. minut.

Den hollandske midtstopper gjorde det klart til kampens dommer, John Brooks, at han ikke var enig i den kendelse. 

 

TV-optagelser viste, at han sagde "du er en f*****g joke" til John Brooks, og sprogbruget fik FA til at rejse sigtelse mod hollænderen for at bryde reglen om upassende sprogbrug rettet mod dommere.

Nu har FA meldt ud, at Virgil van Dijk har fået en spilledags karantæne samt en bøde på £100,000, der svarer til 870.000 kroner.

– Forsvarsspilleren har indrømmet, at han agerede på en upassende måde og brugte skældsord over for en dommer efter at være blevet udvist i det 29. minut, og sanktionerne blev efterfølgende pålagt af en uafhængig kommission, oplyser FA.

Det betyder dermed, at Liverpool-midtstopperen misser næste kamp mod Wolverhampton.

Virgil van Dijk fik en spilledags karantæne for sit røde kort, hvor det kun er røde kort med voldeligt adfærd, der giver tre spilledages karantæne, og han afsonede den ene kamp i opgøret mod Aston Villa.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce