Få detaljer mangler: United tæt på at forlænge med stjerne
Manchester United er tæt på at kunne præsentere en kontraktforlængelse med David de Gea.
Sådan lyder meldingen fra transferjournalisten Fabrizio Romano.
– Den mundtlige aftale er der næsten, og det har den været siden marts.
– De forhandler om de sidste detaljer. Den sidste klausul handler om nogle billdrettigheder, så det er sådan nogle småting, siger Romano i et interview med Give Me Sport.
32-årige De Gea er angiveligt gået med til at gå ned i løn, efter at kontrakten oprindeligt ville have udløbet mod slutningen af måneden.
De Gea ankom til Manchester United for Atlético Madrid for 12 år siden i en handel, der, ifølge BBC Sport, beløbede sig til 19 millioner pund.
Han er blevet det klare førstevalg mellem stængerne hos De Røde Djævle, hvor han har holdt målet rent 190 gange i 545 kampe.
De Gea har ifølge Daily Mail modtaget et lukrativt tilbud fra Saudi-Arabien, men det har han ikke ladet sig friste af.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Kostede 637 millioner: Nu vil Manchester United af med ham
2. Manchester United forbereder bud på Bundesliga-stjerne
3. Anden sommersigning på vej? "Han smutter til Liverpool"
4. Christian Eriksen kan lokke dansker til Manchester United
5. Trods nylig Haaland-succes: Her er favoritten til Ballon d'Or