Ny melding: Bellingham foretrækker skifte til denne storklub
Om ganske få dage åbner transfervinduet igen.
Det betyder også, at der er godt gang i transferspekulationerne, og en af de spillere, som der dagligt er nye meldinger om, at Jude Bellingham.
Den engelske komet står til at forlade Dortmund til sommer, hvor flere klubber er interesseret. Liverpool og Real Madrid har været nævnt som de to favoritter til at hente Jude Bellingham, og her er der også forskellige meldinger.
Tidligere har det været meldt, at Liverpool er favoritter, men nu beretter GOAL, at Jude Bellingham foretrækker et skifte til den spanske hovedstadsklub.
Jude Bellingham er – ifølge mediet – Real Madrids helt store transferprioritet til sommer, og af den grund ønsker man heller ikke at gå ind i en transferjagt på Enzo Fernandez, som også rygtes til de europæiske storklubber – heriblandt Chelsea, Liverpool og Manchester United. Han koster €120 millioner.
GOAL beretter, at Jude Bellingham har meddelt sine repræsentanter, at han helst vil til Real Madrid.
Et skifte vil dog kræve, at Real Madrid kan nå til enighed med Dortmund om en pris på midtbanespilleren, og den tyske klub kræver angiveligt €120 millioner for at sælge ham. Det svarer til 900 millioner kroner.
Til sidst melder mediet dog, at Liverpool ikke har givet op og håber stadig på at kunne overbevise ham om et skifte til Anfield. Her vil det naturligvis hjælpe, at de ender i top fire i Premier League og dermed kvalificere sig til Champions League.
Det er ikke kun Jude Bellingham, som Liverpool og Real Madrid skal kæmpe om.
De to klubber skal nemlig møde hinanden i dette års ottendedelsfinale i Champions League. Første opgør spilles den 21. februar på Anfield, og returopgøret på Santiago Bernabeu spilles den 15. marts.
LÆS OGSÅ: Den mest sandsynlige destination: Romano med Fernández-opdatering
LÆS OGSÅ: Ingen Gakpo: Her er 5 mulige angribere for Erik ten Hag