Rygtet til PL: Depay millimeter fra skifte
Memphis Depay har flere gange det seneste års tid været kædet sammen med et skifte til Premier League.
Den tidligere Lyon- og PSV-stjerne har bl.a. været sat i forbindelse med et skifte til Arsenal, Tottenham og Manchester United.
Nu nærmer han sig et skifte – dog ikke til det engelske.
For spanske Marca melder, at den 28-årige hollænder nærmer sig et skifte til en af FC Barcelonas rivaler, nemlig Atlético Madrid.
Los Rojiblancos kunne i går, onsdag, sende João Félix på udlån til Chelsea, så derfor har Diego Simeone & co. udset sig den hollandske landsholdsangriber, som en afløser for portugiseren.
Angiveligt går forhandlinger mellem de to La Liga-giganter stærkt, hvor en handel kan blive lukket i løbet af de kommende par dage.
Dermed tyder det ikke på, at Depay skifter til Premier League i denne omgang, selvom han tidligere har været i den bedste engelske fodboldrække.
Depay spillede hos Manchester United i perioden fra 2015 til 2017. Her imponerede han ikke med sine blot syv mål i 53 kampe på Old Trafford.
LÆS OGSÅ: London-duel: Big Six-klubber jagter tidl. City-spiller