BREAKING: Tidl. Premier League-spiller skal i fængsel - snød for 126 mio. kr.
Den tidligere Premier League-spiller Richard Rufus er i dag blevet fængslet.
Den tidligere Charlton-spiller skal i fængsel i syv og et halvt år, efter at han har snydt familie og venner for 126 millioner kroner. Han kan blive løsladt halvvejs inde i forløbet, lyder det.
Han har snydt sine ofre i forbindelse med aktiespekulation, skriver The Athletic.
Foruden svindel, er han også blevet dømt for hvidvask og for at have handlet som uregistreret børsmægler.
Rufus har udgivet sig for at være professionel børsmægler, hvilket han ikke var. Desuden lovede han, at man ville kunne få 60 procent i afkast om året ved at indgå forretninger med ham.
En af de personer, der er blevet snydt af Rufus, er den tidligere Manchester United-stopper Rio Ferdinand, kom det frem i forbindelse med selve retssagen.
Richard Rufus skulle have fået over 100 personer til at smide penge i sit 'projekt'.
Det har vist sig at være en pyramidespil, hvor investorer i stedet har tabt penge, mens Richard Rufus har fået mange millioner for at kunne fortsætte en luksuriøs tilværelse.
Den 48-årige Rufus spillede 288 kampe for Charlton i løbet af sin karriere, heraf en del i Premier League. En knæskade satte i 2004 en stopper for hans karriere.
Richard Rufus er dømt for blandt andet at have ført den tidligere Manchester United-stjerne Rio Ferdinand bag lyset. Foto: Getty Images
LÆS OGSÅ: Superliga-stjerne nærmer sig Premier League-skifte
LÆS OGSÅ: Endnu en hollænder kan følge med Weghorst til United