Tidl. Liverpool-stjerne rygtes til Manchester United
Sadio Mané havde en skøn tid hos Liverpool.
Den senegalesiske offensivspiller baskede 120 mål i nettet og bidrog med yderligere 48 oplæg i sine 269 kampe for The Reds.
Desuden blev det til seks trofæer, heriblandt Premier League og Champions League.
LÆS OGSÅ: Angriber afviser Erik ten Hag og Manchester United
Sidste sommer tog Mané dog afsked med Livepool, da han i stedet søgte en ny udfordring, som han fandt hos FC Bayern München.
Det er dog ikke gået som håbet i det sydtyske, hvor Mané godt nok har scoret 12 gange i 37 kampe, men præstationerne har efterladt meget tilbage at ønske.
Derfor overvejer Bayern nu at sælge ham, hvor både Manchester United og Newcastle nævnes som bejlere ifølge den tyske Sky Sports-journalist Florian Plettenberg.
Manchester United er på udkig efter en ny angriber, efter at både Jadon Sancho og Anthony Martial ikke har levet op til forventningerne på Old Trafford.
Den tidligere Liverpool-stjerne kom desuden i negativt fokus, da han slog sin holdkammerat Leroy Sané efter 0-3-nederlaget til Manchester City i Champions League i april. Det endte med, at han skulle afsone en intern karantæne i en kamp mod Hoffenheim, og derudover blev han angiveligt idømt en større millionbøde.
Thomas Tuchels ankomst til Bayern har ikke forbedret Manés præstationer, og i weekendens 6-0-sejr mod Schalke 04 fik han blot fem minutter på banen.
LÆS OGSÅ: Arsenal-profil misser resten af sæsonen
LÆS OGSÅ: Chelsea vil hente Thomas Franks største stjerne