Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtebørsen: Manchester United sender stort bud afsted på Højlund

Af Emil Plovgaard
15.06.2023 Kl. 06:14
PLBOLD.DK serverer dagens rygtebørs.

Juventus kan vælge mellem fem Chelsea-spillere
Kilde: Gazzetta dello Sport

Chelsea er interesseret i Dusan Vlahovic fra Juventus, men den serbiske angriber råder over et stort prisskilt.

592 millioner skulle klubben fra Torino have angivet som en salgspris, og det er for meget for The Blues.

Londonklubben har i stedet tilbudt en eller flere spillere i en byttehandel. Det drejer sig om Christian Pulisic, Ruben Loftus-Cheek, Trevor Chalobah, Romelu Lukaku og Kalidou Koulibaly.

Manchester City vil ikke udleje McAtee
Kilde: Daily Mail

20-årige James McAtee ventes at få en endnu større rolle på Manchester City-mandskabet i den kommende sæson.

The Citzens vil nemlig afvise tilbud om lejeaftaler på den engelske midtbanespiller, der i den forgangne sæson var med til at sikre Sheffield United oprykning til Premier League, da han var på udlån der.

Chelsea vil matche Arsenals bud
Kilde: Football Insider

Chelsea er klar til at matche Arsenals bud på Brightons Moises Caicedo.

Den 21-årige ecuadorianer er desuden genstand for interesse fra FC Bayern München, så der venter en heftig transferkamp.

I januarvinduet var Arsenal tæt på at hente Caicedo, der også ytrede ønske om et skifte til Emirates Stadium. I stedet endte det med, at Caicedo blev hos Brighton, som han tilmed forlængede sin kontrakt med.

Manchester United byder på Højlund
Kilde: Alfredo Pedulla

Transfervinduet blev officielt skudt i gang i går, onsdag 14. juni, og Manchester United har tilsyneladende ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene.

Onsdag kom det frem, at Harry Kane er uopnåelig for Manchester United denne sommer, og det betyder, at fokus er flyttet andetsteds hen. 

Rasmus Højlund har gennem længere tid været genstand for interesse fra De Røde Djævle, og nu erfarer den italienske journalist Alfredo Pedulla, at klubben sågar har sendt et bud af sted i retning af Atalanta, som beløber sig til 60 millioner euro, svarende til 450 millioner kroner.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce