Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem Liverpool-stjerner i spil til at afløse Jordan Henderson som anfører

Af Emil Plovgaard
21.07.2023 Kl. 07:36
Jordan Henderson er på vej til at forlade Liverpool, og derfor spekuleres der allerede nu i, hvem der bliver klubbens næste anfører.

Liverpools Jordan Henderson er på vej mod et skifte til Al-Ettifaq fra Saudi-Arabien.

Efter sigende beløber handlen sig til 103 millioner kroner. Dertil kan Henderson se frem til at tjene 6,1 millioner kroner om ugen i oliestaten.

 

Henderson blev udeladt af truppen til onsdagens træningskamp mod Karlsruher SC, som blev vundet med 4-2.

Nu venter folk i spænding på, hvem der skal erstatte ham, og ifølge Daily Mirror er der fem kandidater.

Den første på listen er Virgil van Dijk, som også var anfører i træningskampen i Tyskland. Den nye signing Dominik Szoboszlai har antydet, at Van Dijk bliver gjort til anfører – det kan du læse mere om her.

Næste mand på listen er Mohamed Salah, som er Liverpools mest scorende spiller i Premier League. Han er desuden anfører for Egyptens landshold, så helt uvant med hvervet er han ikke.

Tredje mand, som Daily Mirror nævner, er Trent Alexander-Arnold, der i en Champions League-kamp mod FC Midtjylland i 2020 blev gjort til anfører foran blandt andre Salah. 24-årige Alexander-Arnold har været en del af klubbens anførergruppe siden 2021.

Kandidat nummer fire er Alisson, der ligeledes er en del af anførergruppen. Den brasilianske målmand er enorm vellidt blandt sine holdkammerater, og han ville være et populært valg. Det er dog ikke så ofte, at en målmand vælges som anfører.

Slutteligt nævner avisen Andy Robertson som det sidste og femte bud. Robertson er – ligesom Salah – anfører for sit landshold. I marts i år havde han fem-års jubilæum som anfører for Skotland.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce