Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Konkurrence til United: Storklub indleder forhandlinger med Højlund

Af Morten Bruun Jørgensen
21.07.2023 Kl. 16:34
Manchester United får nu seriøs konkurrence i kampen om Rasmus Højlund.

Det er ganske velkendt, at Manchester United længe har haft et godt øje til danske Rasmus Højlund, og det siges også, at klubben allerede har indgået en aftale om en kontrakt med angriberen. 

Indtil videre har udfordringen dog været at betale en pris, som Atalanta også er tilfreds med, men nu er der dukket en ny og væsentlig udfordring op for Manchester United. 

 

For ifølge den store og anerkendte franske sportsavis, L’Equipe, har Paris Saint-Germain virkelig meldt sin interesse i det unge stjerneskud nu.

Den franske storklub har indledt forhandlinger med Rasmus Højlunds lejr, og nu kan der altså opstå en decideret transferkamp om landsholdsspilleren, hvilket også kan få prisen til at stige. 

Høj pris
Tidligere i denne uge udtalte Atalanta-træner Gian Piero Gasperini, at han håber, at klubben vil kræve helt op mod 750 millioner kroner for Højlund, som han også kaldte for den mest talentfulde angriber i verden lige nu. 

Den pris er det trods alt svært at forestille sig, at hverken Manchester United eller Paris Saint-Germain er klar til at lægge på bordet. 

United vil byde snart
Også transferjournalisten Fabrizio Romano er kommet med en opdatering vedrørende Højlund, og han skriver, at Manchester United vil undgå at Paris Saint-Germain stjæler handlen, og derfor vil den engelske storklub snart byde. 

Derfor er De Røde Djævle også i fortsat kontakt med Atalanta.

Højlund skiftede sidste sommer til den italienske klub fra østrigske Sturm Graz, og han viste efterfølgende meget lovende takter i Serie A, mens han også formåede at slå igennem på det danske landshold, selvom han i første omgang blev forbigået til VM-truppen.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce