Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Højlund enig med storklub

Af Emil Plovgaard
27.07.2023 Kl. 10:53
Nu er der mere til historien om, at Manchester United får konkurrence angående kampen om Rasmus Højlund.

Tidligere på dagen kom det frem, at Paris Saint-Germain har budt 373 millioner kroner på Rasmus Højlund.

Ifølge RMC Sport har den franske hovedstadsklub gjort Højlund til Plan B, såfremt en handel med Tottenhams Harry Kane ikke skulle falde på plads.

 

PSG ligger dog i hård konkurrence med Manchester United om Højlund, men nu kan det franske medie RMC Sport fortælle, at danskeren er blevet enig med den franske storklub om de personlige betingelser i en aftale.

Atalanta håber at kunne få 522 millioner kroner for Højlund, men det er begge klubber – United har også budt 373 millioner kroner – et godt stykke fra i øjeblikket.

RMC Sport skriver i øvrigt, at Manchester United synes at være en smule foran PSG i kampen om Højlund.

Højlund blev hentet til Atalanta fra Sturm Graz i Østrig sidste sommer. I den forgangne sæson blev det til ni mål i 32 Serie A-kamp.

Atalanta selv gav i omegnen af 127 millioner kroner for den danske angriber.

Derudover står han noteret for seks A-landskampe for Danmark med samme antal mål til følge.

Højlund har kontrakt med Atalanta frem til sommeren 2027.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce