Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mike Dean erkender patetisk fejl i dramatisk PL-opgør

Af Jeppe Augustsen
25.08.2023 Kl. 06:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det var en af sæsonens mest dramatiske kampe, da Chelsea og Tottenham tørnede sammen på Stamford Bridge i sidste sæson.

Kampen endte 2-2, hvor Harry Kane udlignede seks minutter inde i dommerens tillægstid, og efter slutfløjtet røg Thomas Tuchel og Antonio Conte i totterne på hinanden.

 

Der var flere samtaleemner fra kampen, som fyldte meget i den engelske presse, og en af dem var en hændelse mellem Cristian Romero og Marc Cucurella.

Tottenham-midtstopperen rev Chelsea-backen i håret ved et hjørnespark til Tottenham, men der blev ikke dømt noget. I stedet udlignede Harry Kane sekunder efter.

Mike Dean var sat som VAR-dommer, og han erkender, at det var patetisk af ham ikke at sende kampens dommer, Anthony Taylor, til VAR-skærmen for at udvise Cristian Romero.

– Jeg missede den hændelse, hvilket var patetisk fra min side. Hvad ville jeg gøre, hvis jeg kunne gøre noget i dag? Jeg ville sende Anthony Taylor til skærmen, siger Mike Dean til Up Front.

– Han havde allerede givet trænerne en advarsel. Han havde haft en vanvittig kamp. Det var så svær en kamp at slutte. Jeg sagde efterfølgende til Anthony Taylor: "Jeg ville ikke sende dig til skærmen efter hvad der var sket i kampen.".

– Jeg ville ikke sende ham til skærmen, fordi han lige så meget er en ven for mig som en dommer, og jeg ville ikke sende ham afsted for at gøre det sværere for ham, end kampen allerede havde været for ham.

– Anthony Taylor er stor og skaldet, og han ved godt, han vil skulle gå til skærmen af en årsag. Hvis en spiller river en anden i håret, så er det meget nemt. Det var bare hjernedødt af mig. En virkelig ringe kendelse, og det påvirkede mig omkring VAR fremadrettet, lyder det fra Mike Dean.

Mike Dean er ikke længere en del af PGMOL, og han er i stedet blevet ansat hos Sky Sports, hvor han skal komme ind dommerindsigt.

Forleden udtalte han, at det var den rette kendelse at udvise Alexis Mac Allister, men forleden blev det røde kort omstødt af PGMOL.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce