Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nedslående nyt: United-trio misser kampe mod Leeds og Barcelona

Af Morten Bruun Jørgensen
10.02.2023 Kl. 18:30
Erik ten Hag forventer at måtte undvære trio til de kommende to kampe.

Søndag skal Manchester United igen spille mod Leeds, og igen ser det ud til at blive uden Scott McTominay, Anthony Martial og Antony.

Det gjorde Erik ten Hag klart på et pressemøde tidligere i dag, hvor Manchester United-manageren også lagde op til, at trioen heller ikke blive klar til Europa League-kampen mod Barcelona i næste uge.

– Det forventer jeg ikke. Vi har selvfølgelig nogle dage, men jeg forventer det ikke, lød det fra hollænderen.

Til gengæld er det uvist, hvorvidt Aaron Wan-Bissaka er klar igen oven på den sygdom, der holdt ham ude af onsdagens hjemmekamp, men ten Hag kan dog glæde sig over, at Diogo Dalot er klar igen.

Manchester United må også undvære karantæneramte Casemiro, langtidsskadede Christian Eriksen og Donny van de Beek mod Leeds i weekenden.

LÆS OGSÅ: Premier League lander en af de største milliardaftaler nogensinde

LÆS OGSÅ: Flertallet har talt: Manchester United bør købe denne stjerneangriber

Annonce