Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

115 millioner: PL-topklub forsøger at hente fransk VM-stjerne

Af Morten Jørgensen
23.12.2022 Kl. 11:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pierre-Emile Højbjerg kan se frem til at få øget konkurrence på den centrale midtbane hos Tottenham, for London-klubben forsøger at kapre Adrien Rabiot.

Det er The Times, der rapporterer, at Tottenham forsøger at hente den franske landsholdsspiller, inden hans kontrakt i Juventus udløber til sommer.

I den italienske storklub er der en frygt for, at Rabiot allerede har besluttet sig for at ville skifte til Premier League, og at han derfor ikke vil forlænge sin kontrakt.

Juventus har også givet besked til Tottenham om, at han vil koste lige omkring 115 millioner kroner i det kommende transfervindue, der åbner 1. januar.

Også Arsenal er angiveligt blevet tilbudt muligheden for at købe Rabiot, som var en af de bedst spillende franskmænd ved VM-slutrunden i Qatar.

På det seneste har Tottenham handlet flere gange med Juventus, og klubbens sportsdirektør har også tilbragt 11 år i Serie A-klubben, hvilket også kan være med til at gøre en handel mellem parterne mere gnidningsfri.

Derudover har Antonio Conte lagt pres på Tottenham i forhold til at købe flere, dygtige spillere, og her kan Rabiot være et led i klubbens plan for at få Conte til at forlænge sin kontrakt.

Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre BEOPLAY EX-høretelefoner fra B&O til en værdi af 2.999 kroner:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce