Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holdningen er klar: Uniteds kvindehold vil ikke have Greenwood tilbage

Af Morten Bruun Jørgensen
11.02.2023 Kl. 08:49
Kan Mason Greenwood vende retur til Manchester United? Hos klubbens kvindehold håber man det ikke.

Mason Greenwood er blevet frifundet for alle anklager mod sig om blandt andet voldtægt, men englænderen er fortsat suspenderet af Manchester United, som nu selv undersøger sagen.

Hos Manchester Uniteds kvindehold har de hørt den lydfil, der blev sendt ud på sociale medier i januar sidste år, og den lydfil, hvor Greenwood lader til at true sin ekskæreste, har sat sine spor på holdet.

LÆS OGSÅ: Manchester United har transferplaner: Men først skal han overbevise

Ifølge The Athletic er der en stærk holdning i kvindeholdets omklædningsrum, hvor nogle spillere er meget ukomfortable med, at Greenwood kan vende retur til Manchester United.

Den følelse deler Natalie Burrell, som er fan af Manchester United og grundlægger af kvindeholdets fanklub.

– Jeg mener ikke, at han skal spille for Manchester United igen. Det er en af de største klubber i verden. De skal lave et statement, og at lade ham komme tilbage vil være det værste, de kan gøre, siger Burrell til The Athletic.

Annonce