Arsenal-stjerne trænede ikke med - kan misse City-brag
Det er nok særdeles tvivlsomt, at Granit Xhaka bliver en del af onsdagens topopgør på Etihad Stadium mellem Manchester City og Arsenal.
Sidstnævnte trænede sidste gang forud for opgøret i dag, tirsdag, og her deltog den schweiziske nøglespiller ikke med.
30-årige Xhaka var heller ikke med i fredagens 3-3-kamp mod Southampton, hvor han i stedet blev afløst af Fabio Vieira.
LÆS OGSÅ: United-stjerne misser Tottenham-opgør
– Granit var fraværende. Jeg håber, at han kan træne i dag, men han er fortsat tvivlsom, lød det inden tirsdagens træning fra klubbens manager, Mikel Arteta.
Det viste sig imidlertid, at han ikke kunne træne med, lyder meldingen fra flere engelske medier.
Selvom Vieira afløste ham i fredagens opgør, så kan det vise sig, at Jorginho i stedet foretrækkes i onsdagens topopgør.
Topopgøret mellem Manchester City og Arsenal fløjtes i gang klokken 21 onsdag. Kampen kan ses på See og Viaplay.
LÆS OGSÅ: Dortmund vil hente Bellingham-afløser i Chelsea
LÆS OGSÅ: Liverpool lurer på City-spiller