Endnu en kæmpefejl: De Gea er værst i Premier League
Ingen spiller i Premier League har lavet flere fejl, der har ført til et mål, end David De Gea i denne sæson.
Mod West Ham droppede den spanske målmand midt i første halvleg på et spark fra Said Benrahma, og det endte med at give The Hammers en føring, som holdt hele kampen igennem.
Med den fejl har De Gea ifølge Opta lavet fire fejl, der har ført til mål på tværs af alle turneringer i denne sæson.
Sammen med Hugo Lloris er det flest af alle spillere i Premier League, lyder meldingen fra statistikvirksomheden.
4 – David de Gea has made four errors leading to a goal in all competitions this season, the joint-most of any Premier League player, along with Hugo Lloris. Howler. pic.twitter.com/nnDGryuhQP
— OptaJoe (@OptaJoe) May 7, 2023
De Gea står lige nu med kontraktudløb til sommer, og selvom der er meldinger om, at han allerede er enig med Manchester United om en forlængelse, men fejl som denne vil næppe opmuntre den engelske storklub til at få den skrevet under.
Samtidig spekuleres der også i, at spanieren ikke har de evner med bolden for fødderne, som Erik ten Hag gerne vil have fra sin målmand.
LÆS OGSÅ: Se videoen: David De Gea med kæmpe drop
LÆS OGSÅ: Eriksen: Vi taler ikke om Liverpool