Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende slagter United-spiller: "Han er ikke god nok"

Af Emil Plovgaard
08.05.2023 Kl. 06:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Anthony Martial blev skiftet ind i anden halvleg af søndagens opgør mellem West Ham og Manchester United, som hjemmeholdet vandt med 1-0.

Den 27-årige franskmand fik chancen for at sit sæsonmål nummer fem i kampens tillægstid, men værternes målmand, Lukasz Fabianski, nægtede ham entré.

Det var ventet, at Martial ville blive solgt sidste sommer, efter at han havde tilbragt anden halvdel af sæsonen på leje hos Sevilla, men den dengang nytilkome manager, Erik ten Hag, besluttede sig for at beholde angriberen.

LÆS OGSÅ: Endnu en kæmpefejl: De Gea er værst i Premier League

Og nu står hollænderen igen over for et dilemma til sommer, hvor han skal beslutte sig for, om Martial også i næste sæson skal være United-spiller.

Ifølge Premier League-legenden Alan Shearer bør klubben sælge Martial.

– Anthony Martial har fået nok tid hos Manchester United. Man skal ikke træffe nogen stor beslutning angående ham, for jeg mener allerede, den er truffet.

– Han har været der længe nok, og han har fået sine chancer. Han er ikke god nok til at tage Manchester United derhen, hvor de gerne vil være.

– Hvis han var god nok, ville han være regelmæssig starter, og han ville score mål. Han har haft sin tid, og det har ikke fungeret for ham. Det er min holdning, siger Shearer til Premier League Productions, og den tidligere Arsenal-angriber Ian Wright fortsætter.

– Med al respekt for Martial, hvis Wout Weghorst starter før en, så har man et problem.

Manchester United har haft en fornuftig sæson under Ten Hag, hvor klubben har vundet sit første trofæ i form af EFL Cuppen.

Men nu har klubben tabt to kampe i træk i Premier League og er røget ud af Europa League til Sevilla.

Manchester United er på fjerdepladsen med fire kampe igen, og næste gang venter Wolves hjemme på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Eriksen: Vi taler ikke om Liverpool

LÆS OGSÅ: Er Glazers tid forbi? Nyt bud har særlig klausul

 

 

 

 

 

 

 


Annonce