Medie: Nu forlader han Manchester United
Dean Henderson forlader Manchester United til sommer.
Det erfarer mediet Football Insider.
26-årige Henderson ønsker et skifte væk fra Old Trafford frem for at skulle kæmpe om spilletiden med David de Gea.
LÆS OGSÅ: Revser United-spiller: "Det er ikke godt nok"
Den spanske keeper skulle være i fremskredne forhandlinger med klubben om en ny kontrakt, og Henderson ønsker ikke at være andenviolin.
I øjeblikket er Henderson udlejet til Nottingham Forest, som gerne vil tilknytte Henderson permanent, såfremt man overlever i Premier League.
Nottingham Forest har kun ét point ned til nedrykningsstregen, så dén transfer er langt fra sikker.
Henderson er ikke selv involveret i nedrykningskampen lige nu, da han er ude med en baglårsskade, og det har været tilfældet siden midten af januar.
Inden da havde han spillet 20 kampe på tværs af samtlige turneringer med seks clean sheets til følge.
LÆS OGSÅ: Så meget tjener Ed Woodward på et salg af United
LÆS OGSÅ: Nu er han favorit til at overtage Manchester United