Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frikøbsklausul afsløret: Chelsea har budt på Palace-stjerne

Af Jeppe Augustsen
23.07.2023 Kl. 17:10
Chelsea har angiveligt afgivet et bud på Olise, mens Manchester City overvåger situationen.

Michael Olise sættes nu i forbindelse med et skifte væk fra Crystal Palace.

Den 21-årige franskmand er på ønskelisten hos både Chelsea og Manchester City.

Det beretter transferjournalisten, Fabrizio Romano.

Michael Olise blev skadet under U21-EM, og ifølge Fabrizio Romano afventer klubbernes svær på skadens omfang, inden de intensiverer jagten. 

 

Fabrizio Romano erfarer også, at der er en frikøbsklausul i Michael Olises kontrakt, der lyder på omkring £35 millioner. Det svarer til 300 millioner kroner.

Til gengæld melder den franske journalist fra RMC Sport, Fabrice Hawkins, at Chelsea allerede afgivet et bud på Michael Olise, men det berettes ikke, hvor meget buddet lyder på – kun at det er under €45 millioner og inkluderer flere bonusser.

Fabrice Hawkins beretter yderligere, at Michael Olise skulle være interesseret i et skifte til Stamford Bridge og har næsten forhandlet de personlige vilkår på plads med London-klubben.

Michael Olise har både en fortid i Chelsea og Manchester City.

I syv år var han en del af Chelseas talentafdeling, og for en kort stund i 2016 var han i Manchester City, inden han skiftede til Reading.

Manchester Citys interesse skyldes formentlig, at Riyad Mahrez forlader klubben inden for nærmeste fremtid, da han skifter til Al-Ahli.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce