Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Jannik Vestergaards skifte står til at kollapse

Af Emil Plovgaard
05.09.2023 Kl. 11:00
Danskerens skifte ser ud til at gå i vasken.

Transfervinduet i Belgien er fortsat åbent, og det betyder, at klubber som for eksempel Anderlecht kan lave flere signings.

Vinduet er dog kun åbent frem til i morgen, 6. september, så der er ikke megen tid at operere i.

 

Og lige nu tyder det ikke på, at Jannik Vestergaard bliver en del af danskerkolonien hos Anderlecht.

Ifølge den belgiske journalist Sacha Tavolieri, har parterne nemlig ikke kunnet nå til enighed om de personlige betingelser i en aftale.

The Foxes hentede Vestergaard fra Southampton tilbage i 2021. Dengang måtte klubben slippe 131 millioner kroner.

Vestergaard har ikke haft det bedste ophold i klubben, som i den forgangne sæson rykkede ned fra Premier League.

Det er blot blevet til 28 optrædener i alt. Han er dog kommet tilbage i varmen under klubbens nye manager, Enzo Maresca, hvor han har spillet samtlige minutter i denne Championship-sæson.

I forvejen spiller Thomas Delaney, Anders Dreyer og Kasper Dolberg i den belgiske storklub.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce