BREAKING: Nu er der problemer ved Costa-skifte
Bruno Lages mandskab er på udkig efter en angriber, efter at klubbens nye signing, Sasa Kalajdzic, blev skadet i weekenden og er ude i adskillige måneder.
Her har Wolverhampton udset sig den tidligere Chelsea-angriber, Diego Costa, som på nuværende tidspunkt står uden klub.
I går berettede The Athletic, at Diego Costa skulle til lægetjek forud for et skifte, men nu er meldingerne, at der er opstået problemer.
Selvsamme medie kan nu berette, at der er opstået problemer omkring angriberens arbejdstilladelse til at kunne spille i Premier League.
Ifølge The Athletic er Diego Costas første ansøgning blev afvist, og det har fået Wolverhampton til at appellere beslutningen.
Hvad er reglerne for at kunne få arbejdstilladelse?
GBE – som står for Governing Body Endorsement – er et pointsystem, hvor spillerne minimum skal opnå 15 point for at kunne blive tilgængelig til Premier League og dermed få en arbejdstilladelse.
En række faktorer er afgørende for, om man kan opnå de 15 point, som bl.a. gælder kvaliteten af ligaen fra den sidste klub, som spilleren sidst har været i, og den placering som klubben endte på.
Derudover kigger man også på antallet af landskampe.
Diego Costas seneste klub er Atlético Mineiro fra Brasilien, som er placeret i tredje række i pointsystemt.
Såfremt en spiller opnår minimum 15 point, vil spilleren få en GBE, men hvis en spiller får mellem 10 og 14 point, kan den pågældende klub appellere og argumentere for, hvorfor spilleren skal have tilladelse til at få en GBE og dermed være tilgængelig. Det er tilfældet med Diego Costa.
Hvis man får under 10 point, så er der ingen mulighed for at kunne opnår en GBE, og det er ikke muligt for klubben at appellere.