Alarmklokkerne ringer i Chelsea: Klubber klar til at slå til
De mange indkøb af dyre spillere har fået alarmklokkerne til at ringe hos Chelseas egne talenter.
Sådan skriver The Telegraph nu.
Avisen rapporterer i dag, at agenter og forældre til klubbens akademispillere er blevet bekymrede for, hvordan de skal finde vej til førsteholdet efter de voldsomme investeringer i både etablerede spillere og unge talenter.
Selvom Graham Potter indtil videre har været god til at gøre brug af klubbens egne talenter, er der en frygt for, at de muligheder forsvinder, når klubben ikke er ramt af et stort antal skader, som det er nu.
– Mange vil nu som minimum lytte til, hvad andre klubber har at sige, siger en kilde til avisen, som skriver, at især en række tyske klubber står klar til at slå til, hvis muligheden byder sig.
LÆS OGSÅ: Sjette januarsigning: Chelsea vil lukke 335 millioner-handel
Chelsea har allerede mistet en spiller som Jamal Musiala til Bayern München i en ung alder, og han har efterfølgende udviklet sig til en klassespille i den tyske storklub.
The Telegraph skriver dog også, at der i Chelsea er en plan om, at give de unge spillere chancen for at slå til på førsteholdet, og her spiller ledelsens model med at eje flere klubber en vigtig rolle.
Som det har været set før, kan Chelsea nemlig bruge andre klubber til at give talenter spilletid på seniorniveau, inden de kan få chancen på førsteholdet.
Sådan gjorde The Blues med både Reece James, Mason Mount og Tammy Abraham, inden de brød igennem på klubbens bedste mandskab.
Ikke desto mindre står Chelsea nu over for at skulle berolige en flok af klubbens unge spillere, der frygter for deres fremtid.
LÆS OGSÅ: Muligt chokskifte: Manchester United-spiller til Dortmund?