Manchester United-bestyrelse holdes udenfor
På fredag er der blevet givet en deadline til dem, der ønsker at byde på Manchester United, og lige nu må der være en vis spænding i bestyrelsen hos den engelske storklub.
For ifølge The Athletic bliver Manchester Uniteds bestyrelse holdt uden for, og de modtager således ikke opdateringer om, hvad der sker i situationen.
Mediet rapporterer, at det er Glazer-brødrene, Joel og Avram, der styrer forhandlingerne, hvor de bliver assisteret af banken Raine, der er blevet sat til at få en handel på plads.
LÆS OGSÅ: Liverpool mangler seks profiler mod Everton
Glazer-familien har angiveligt vurderet, at et muligt opkøb af Manchester United i højere grad er en familiesag end noget for klubbens bestyrelse, og derfor har de taget ansvaret.
Indtil videre er den britiske rigmand Sir Jim Ratcliffe den eneste, der har udtrykt en interesse i at købe Manchester United, men der er også meldinger om, at Qatar Sports Investment vil komme med et bud.
Efter fredag, hvor der altså er deadline for bud, kan vi blive meget klogere på, hvem der gør et forsøg, og så kan bestyrelsen i Manchester United måske også blive få et indblik i, hvad der sker.