Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Prisskiltet på Maguire er mere end halveret

Af Emil Plovgaard
14.02.2023 Kl. 11:14
Daily Mail kan nu afsløre prisen på Harry Maguire.

Det var med spenderbukserne på, da Manchester United i sommeren 2019 hentede Harry Maguire hos Leicester.

85 millioner pund gav De Røde Djævle for midtstopperen. Det svarer til 718 millioner kroner.

Centerbacken har dog ikke helt formået at leve op til forventningerne, siden han skiftede til klubben.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hags tre mål for sin tid hos Manchester United

I denne sæson er han for det meste blevet henvist til bænken, idet Manchester Uniteds stopperduo i stedet har været udgjort af Raphaël Varane og Lisandro Martinez.

Det betyder også, at Maguires markedsværdi er skrumpet en del.

Ifølge Daily Mail ligger Maguires prisskilt nu på 40 millioner pund, svarende til 338 millioner kroner.

Avisen skriver videre, at både Maguire og klubben er indstillet på, at der skal ske noget til sommer.

I løbet af vinterens transfervindue blev Maguire sat i forbindelse med Aston Villa og West Ham.

LÆS OGSÅ: Her er Qatars monsterbud på Manchester United

LÆS OGSÅ: Liverpool-stjerner holdt krisemøde

Annonce