OFFICIELT: Tottenham indgår kæmpe partnerskab med Formel 1
Tottenham lavede klubbens største investering nogensinde, da man byggede Tottenham Hotspur Stadium, der blev åbnet tilbage i 2019.
Hele projektet anslåes til at have kostet £1 milliard, og derfor har man også set på forskellige kommercielle muligheder for det store stadion, der har plads til omkring 62.000 tilskuere.
Derfor er det ikke kun fodbold, man kan opleve på Tottenham Hotspur Stadium. Der er bl.a. indgået samarbejde med NFL om at afvikle NFL-kampe, og det blev der allerede i 2019.
Derudover er der også blevet afviklet rugby, boksning samt koncerter på det store stadion, men det stopper ikke her.
Tottenham har i dag annonceret, at klubben har indgået et 15-årigt partnerskab med Formel 1 med det formål om at bringe en ny motorsport til London.
Man vil bygge verdens første indendørs gokartbane i et stadion og den længste gokart-bane i London, og banen vil blive bygget under South Stand på stadionet.
LÆS OGSÅ: Værre end frygtet: Så lang tid er Chelsea-stjerne ude
Børn og voksne vil kunne køre på banen, og det er også planen, at den skal være venue for flere gokart-mesterskaber.
Tottenham oplyser, at samarbejdet forventes at have en estimeret værdi på £300 millioner om året til den lokale økonomi i London, mens Formel 1 ser en rigtig god mulighed for at udbrede sporten.
Om samarbejdet udtaler Tottenham-ejer og formand, Daniel Levy:
– Siden vi byggede det her stadion, har vores ambitioner altid været, hvordan vi kan sætte nye grænser for at levere verdensklasse oplevelser, som vil tiltrække folk for hele verden året rundt.
– Vi er meget spændte på at se, hvad dette partnerskab med Formel 1 vil betyde for vores globale, nationale og lokale fællesskaber, lyder det fra Daniel Levy.
Med det nye partnerskab vurderer Tottenham, at 80 procent af verdens befolkning nu har en interesse i at besøge Tottenham Hotspur Stadium, da de vil have en lang række events.
– Da koncerter, boksning og rugby også bliver afviklet i London N17, betyder det, at 5,9 milliarder mennesker verden over er estimeret til at være interesseret i events på Tottenham Hotspur Stadium. Det er omkring 80 procnet af verdensbefolkningen.
Gokart-banen er planlagt til at stå klar i efteråret 2023.
LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan stemte stjernespillerne til prisen som 'Verdens bedste fodboldspiller'