Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende revser Arteta efter afsløring: "Nonsens"

Af Emil Plovgaard
20.03.2023 Kl. 17:40
Den del af spillet giver han ikke meget for.

Mikel Arteta har været en af de bedste managers i denne Premier League-sæson, hvor han har ført Arsenal frem til førstepladsen.

Her ligger man med god afstand ned til nærmeste forfølger – der er otte point ned til Manchester City på andenpladsen – inden landskampspausen.

Især klubbens form på udebane har været kraftigt medvirkende til, at man ligger, hvor man gør.

LÆS OGSÅ: Manchester United går all-in på kæmpetransfer

I 14 udekampe i denne sæson er det blevet til 11 sejre og blot to nederlag. I alt har klubben på fremmed græs skrabet 34 point sammen i denne Premier League-sæson, og det er flest af alle klubber.

En af årsagerne til den gode form på udebane kan muligvis skyldes, at Arsenal indretter omklædningsrummene på udebane, så spillerne føler sig hjemme.

Men det er ikke noget, den tidligere Liverpool-spiller- og -manager Graeme Souness bryder sig om.

– Jeg læste artiklen om, at Arsenal tager komforten fra hjemmebane med til modstanderholdenes omklædningsrum, og jeg var nødt til at læse det igen, for at sikre mig, at der ikke var tale om en joke. Virkelig? Er det, hvad moderne fodbold har udviklet sig til?

– Så Arsenal-spillerne ankommer til Fulhams stadion for at finde deres eget ur hænge på væggen sammen med deres egne billeder og klistermærker? Det er absurd underligt, og det er kun en vindende manager, der kan slippe af sted med det. Arsenal-manager Mikel Arteta gør det godt, men det der er nonsens.

– I sidste sæson fik han You'll Never Walk Alone til at brage ud af højttalerne til træning inden en kamp på Anfield. De tabte 0-4, så det gik godt for dem.

– Når jeg gik ind i modstanderholdets omklædningrum, så ville jeg ikke føle mig komfortabel. Jeg ville helst ikke føle, at det var ligesom at være hjemme i dagligstuen. Jeg var på arbejde. Jeg var på fjendens territorium, og jeg ville gerne være i det rette mindset. Hvis jeg var ankommet til en udebane for at finde et ur fra Anfield, ville jeg have brudt ud i latter. Og det ville jeg ikke have været ene om, skriver Souness i sin klumme hos Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Boehly smider far og søn på porten efter 30 år

Annonce