Annonce
Annonce
Annonce
Klopp holder vejret: To Liverpool-profiler tvivlsomme til Leeds-opgør
Mandag aften skal Liverpool i aktion igen.
LÆS OGSÅ: Tvunget til salg: Real Madrid forbererer bud på Chelsea-stjerne
Denne gang går turen mod Leeds, hvor man kommer ovenpå 2-2-kampen mod Arsenal, som tager The Reds 12 point fra Champions League-pladserne.
Dog er der lidt dårligt nyt forud for opgøret på Elland Road, da Alisson og Ibrahima Konaté har været tvunget til at sidde over et par træninger i denne uge.
– Vi havde nogle problemer i denne uge. Ibou (Konaté) kunne ikke træne i to dage, men han skulle være tilbage. Alisson vil træne individuelt i dag og var ikke involveret i to dage; lidt sygdom her, stød der, sagde Klopp på sit pressemøde før kampen.
– Hvis de alle er med, har vi fem eller seks spillere, der ikke er med i truppen. Der er ingen nemme beslutninger om, hvem der bliver hjemme, og det er positivt for os.
Dog er der også lidt positive nyheder, da Luis Diaz vil være en del af kamptruppen.
– Han (Diaz,red.) er 100 % klar og træner. Nu skal vi genintegrere ham. Han vil være med i truppen, hvis der ikke sker noget, tilføjede Klopp om columbianeren.
Diaz pådrog sig sin skade tilbage i oktober i 3-2-nederlaget til Arsenal og led et tilbageslag under Liverpools træningslejr midt i sæsonen i Dubai, hvilket tvang ham til at gå under kniven.
Leeds går ind til opgøret med et 5-1-nederlag til Crystal Palace.
Annonce