Rygtebørsen: Declan Rice foretrækker et skifte til denne klub
Conte til Roma – Mourinho til PSG?
Kilde: Calciomercato
Trænerkarrusellen kan køre for fulde omdrejninger til sommer.
Antonio Conte er for tiden uden job, mens José Mourinho er på kontrakt hos Roma. Det kan der imidlertid blive lavet om på, da sidstnævnte er på blokken hos Paris Saint-Germain.
Til at overtage trænersædet i den italienske hovedstad, nævnes Conte som en seriøs kandidat.
Arsenal har tilbudt Reiss Nelson ny kontrakt
Kilde: Daily Mail
Arsenal har tilbudt den 23-årige offensivspiller Reiss Nelson en ny kontrakt.
Der er dog tvivl om, hvorvidt Nelson selv har lyst til at binde sig til klubben fremover, hvilket nok vil betyde begrænset spilletid.
Samtidig er der interesse fra Premier League-klubber som Aston Villa, Fulham, West Ham og Brighton.
Declan Rices foretrukne klub
Kilde: Talksport
Declan Rice er en meget ombejlet herre for tiden.
Den 24-årige West Ham-stjerne er blevet rygtet til både Arsenal og Newcastle, og det er angiveligt førstnævnte, som den engelske landsholdsspiller foretrækker at skifte til.
Rice har kontrakt med The Hammers frem til 2024, så derfor vil et sommerskifte være optimalt, hvis der ikke kan landes en forlængelse. Dermed undgår West Ham at miste ham på en fri transfer.