Arsenal-stjerne misser topbrag - kan være ude resten af sæsonen
Der var et spinkelt håb hos Arsenal om, at William Saliba ville kunne blive klar til onsdagens topopgør mod Manchester City.
Men den sidste sjat håb er nu blevet banket helt til bunds.
The Athletic erfarer nemlig, at franskmandens udvikling ikke er forløbet som håbet, og dermed dømmes han nu ude af opgøret på onsdag.
LÆS OGSÅ: Slagter Arsenal-spiller: "Han hører til i Championship"
Indtil videre er han blevet afløst af Rob Holding, og det ser også ud til at skulle blive tilfældet i gulddysten på Etihad Stadium.
Arsenal skal herefter være værter for et Londonopgør mod Chelsea på Emirates 2. maj, og her er det også ventet, at Saliba er ude. Faktisk er der en stigende bekymring i klubben om, at franskmandens sæson er ovre.
Et sådant scenarie er dog endnu ikke bekræftet af klubben selv, og hans udvikling vil naturligvis blive fulgt nøje af klubbens lægelige stab.
Arsenal har i snit lukket 0,9 mål ind pr. kamp, når Saliba har været på banen. 1,8 mål ind pr. kamp uden ham.
LÆS OGSÅ: Sammenligner Ramsdale med Schmeichel